FAQ

Hvis du har andre spørgsmål, besvarer vi dem gerne. Du er meget velkommen til at kontakte os.

Hvordan søger jeg et job hos Hilti?

Det er let at søge job hos os, og du kan gøre det hele online. Begynd med at gennemse de ledige stillinger her på vores karriere-hjemmeside. Hvis du ikke kan finde en passende stilling med det samme, så bliv ved med at tjekke med jævne mellemrum, for vores virksomhed vokser, og vi opdaterer listen over ledige stillinger hele tiden. Når du har fundet et job, der passer til dine interesseområder og din styrke, skal du bare klikke på 'Søg nu'-linket under jobbeskrivelsen og følge trinnene.

Hvilke dokumenter bør jeg vedhæfte min jobansøgning?

I jobopslaget uddyber vi altid, hvilken form for ansøgning vi ønsker. I nogle tilfælde vil vi bede dig om at uploade et opdateret CV sammen med en kort motiveret ansøgning. Denne bør beskrive, hvorfor du er interesseret i jobbet, og hvad du mener, du kan bidrage til stillingen med. I andre tilfælde beder vi dig blot sende dit CV og derefter at svare på nogle specifikke spørgsmål i vores ansøgningssystem i stedet for at skrive en motiveret ansøgning. 

Hvis du synes, at det er relevant for din ansøgning, har du også mulighed for at uploade dokumentation eller referencer, for eksempel fra universitetet eller en praktikplads, læreplads eller et tidligere job. Hvis vi har brug for at se særlig dokumentation, vil dette blive specificeret i jobopslaget. 

Hvor aktuelle er de ledige stillinger, der står på jeres hjemmeside?

De ledige stillinger på vores hjemmeside er fuldstændig aktuelle.

Hvis den står på hjemmesiden, er stillingen ledig, så du er meget velkommen til at søge den.

Kan jeg sende en uopfordret ansøgning?

Helt bestemt. Hvis du ikke kan finde en passende stilling lige nu, kan du altid sende en e-mail og høre os ad.

Klik her for at sende os en uopfordret ansøgning. 

Hvad sker der, efter jeg har sendt min ansøgning?

Når vi modtager din ansøgning, screener vi dit CV, læser din ansøgning og kigger på din motivation for at vurdere, hvor godt du egner dig til en stilling i Hilti. Hvis vi tror, du er et godt match, inviterer vi dig til et videointerview. Hvis den går godt, beder vi dig om at møde os til en rigtig jobsamtale – og vi betaler med glæde dine rejseomkostninger. 

Når du søger en stilling i salg, inviterer vi dig først til at gennemføre en serie af interaktive spil via Strengths Discovery Platform, udbudt af pymetrics, inden at du bliver inviteret til et videointerview. Målet med spillene er at hjælpe os med at vurdere, hvorvidt dine styrker stemmer overens med dem, som vi efterspørger i rollen. 

Hvad med datasikkerhed?

Vi behandler al information, du giver os om dig selv, som strengt fortroligt, og vi bruger den kun i forbindelse med din jobansøgning.

Kan jeg søge mere end ét job ad gangen?

Ja. For at komme i betragting til flere stillinger, bør du dog kun uploade dit CV og din ansøgning til én af stillingerne. I stedet for at søge alle stillinger, som passer til dine kvalifikationer, skal du i stedet gøre det klart i din ansøgning, hvilke stillinger du er interesseret i – inklusive deres henvisningsnummer. Derefter vurderer vi dig til dem alle sammen.