Stillinger som ingeniør

Innovation er vores hjerteblod, og vores ingeniører udfordrer hver dag sig selv til at finde innovative løsninger inden for sikkerhed og produktivitet.

Hvis du bliver en del af vores ingeniørteam, kan din rolle involvere at rådgive på byggepladser, skabe vores software eller udvikle produkter i et af vores innovative forskningscentre. Du vil måske specialisere dig i teknik, optik, kemikalier eller metaller ... brandsikring, ankre, korrosioner eller seismicitet. Uanset hvilket område, du vælger, vil du spille en vigtig rolle i nogle virkelig spændende projekter med den ypperste teknologi.

Du har en stærk ingeniørbaggrund, men vi er især interesserede i din passion for at lære og din evne til at kombinere komplekst design med jordbundne sociale kompetencer.

Alle vores produkter er trods alt designet til vores kunder, så personligt engagement er essentielt for os.

Det handler lige så meget om mennesker, som det handler om teknologi

Selvom det kræver et teknisk mindset at blive en del af vores team, er der ikke nogen af vores ingeniørjobs, der kun handler om teknologi. I stedet vil du have en rådgivende rolle, hvor du nyder godt af det bedste fra to verdener – du vil arbejde med banebrydende innovation, samtidig med at du opbygger forhold med entusiastiske kunder.

Vores ingeniører bliver involveret fra et projekts tidlige stadier, hvor de skaber forbindelsen mellem en kundes behov og vores produktdesign og derefter formidler disse ting til marketing- og salgsafdelingerne.

Mange byggeprojekter byder på uforudsete udfordringer, hvor almindelige hyldevarer ikke kan klare jobbet. Så vores field engineers' samarbejder med kunderne og entreprenørerne for at finde løsninger, der er tilpasset netop deres situation, og så går vores kompetente udviklings- og softwareingeniører i gang med at udvikle dem.

I Hilti får du masser af ansvar helt fra starten, og med fremragende resultater vil du komme til at lede dit eget team, før du ved af det. Du vil blive en del af en unik virksomhedsskultur med en forskelligartet talentmasse – alle er unikke på deres egen måde, men deler den samme ambition om at bygge en bedre fremtid.

"Jeg elsker det faktum, at mit arbejde ikke bare er teknisk. Det involverer også planlægning og kontakt med andre mennesker. Kulturen er fantastisk. Ja, den er udfordrende, men den er også venskabelig og imødekommende. Det handler alt sammen om samarbejde, og dine idéer bliver virkelig taget op til efterretning."

Andreas,  chef for virksomhedsforskning & -teknologi

Vi vil nære din passion for at lære

Hvis vi forventer, at du skal finde på prisvindende innovationer, så er det, fordi vi har givet dig den absolut bedste træning i et miljø i verdensklasse. Vi tilbyder dig al den viden og støtte, du har brug for for at udfylde din rolle til topkarakter, med personlig coaching, muligheder for at udvikle dine evner og personlig opmærksomhed på din karriereudvikling.

Vi har en meget grundig medarbejderudviklingsproces, hvor vi hvert år undersøger alle i firmaet og kigger på overensstemmelsen mellem deres arbejdsopgaver og deres præstation. Det er sådan, vi finder muligheden for at udvikle vores folk med forskellige ansvarsområder, kulturer og markedsudfordringer. Det betyder, at vi kan udvide dine kompetencer, nære dine ambitioner og åbne døre for din karriere.

Hos Hilti rykker højtydende medarbejdere meget hurtigt op i poster med lederansvar, og 80 % af vores lederstillinger udfyldes af interne kandidater. Det siger noget om, hvor stor pris vi sætter på vores folk.

Forskellige former for innovation

Som et medlem af vores ingeniørteam vil du være lige præcis det – en del af et team. Vores salgsmodel bygger på samarbejde, hvilket er en af de ting, der gør jobbet så spændende og givende.

Der er tre primære roller inden for ingeniør området, og du kan vælge, hvilken rolle der lyder mest som dig: at arbejde sammen med kunder ude på store byggepladser som field engineer, at forske i og udvikle innovative produktløsninger eller at bygge den software, der gør vores kunders arbejde lettere og sikrere.

Her kan du læse mere om hver enkelt spændende rolle.

Field engineer

• Dette er en rådgivende rolle, hvor du vil arbejde på byggepladser sammen med designere og arkitekter såvel som bygningsingeniører og virksomhedsledere.

• Du engagerer dig tidligt i designprocessen og skaber stærke relationer til kunden ved at vise den værdi, vi kan tilføre projektet, når Hilti-løsninger bliver en del af designet – fra ankerløsninger og fastgørelsessystemer til de maskiner og den software, der følger med dem.

• Du hjælper designeren med at vække tingene til live ved at formidle designet til bygge- og produktionsteamsene, inklusive entreprenører, marketing og salg.

• Du har en af de vigtigere roller i Hilti, i og med at du er forbindelsen mellem design og salg, overgangen fra plan til virkelighed. Undervejs vil du tage dig af alle designmæssige behov, byggevedtægter og potentielle problemer.

• Der er ingen manual til jobbet, eftersom alle store byggeprojekter kommer med deres egne unikke forhindringer. Så du har en skarp hjerne og trives med idéen om at finde på tilpassede løsninger på uventede komplikationer.

• En baggrund som bygnings- eller maskiningeniør vil være praktisk og ligeså vil erfaring med arkitektonisk design. Men det, vi virkelig gerne vil have, er din iver efter at lære og din evne til at kombinere teknik med sociale kompetencer.

Se vores stillinger inden for field engineering

Udviklingsingeniør

• Forskning og udvikling er drivkraften i vores virksomhed og en del af vores DNA. Det er sådan, vi bliver ved med at innovere på et højere plan end vores konkurrenter, og det er grunden til, at vi investerer mere end 5 % af vores omsætning hvert år i at udforske nye muligheder inden for diamantsystemer, måleredskaber, brandstoppere, forankringer og alt det andet.

• Som udviklingsingeniør kommer du til at arbejde som frontkæmper inden for teknologi med masser af ansvar helt fra begyndelsen.

• Vi tror på, at gode idéer kan komme alle steder fra. Så du vil være en del af et forskelligartet forskningsteam med en blanding af bacheloruddannede, kandidatuddannede og erfarne professionelle med både generel ekspertise og nicheekspertise.

• Hvis dine idéer går forud for deres tid, vil vi omhyggeligt sørge for at patentere dem, så vi kan arbejde på at udvikle dem til fremtidens innovationer.

• Du vil blive involveret i udviklingen af produkter gennem hele deres livscyklus, og du vil opnå mærkbare resultater hver gang. Det betyder en stærk følelse af at have udrettet noget godt og et unikt indblik i, hvordan verden bliver bygget.

• Det betyder også, at du bliver bekendt med hvert led i udviklingen – produktion, betjening, lagerføring, projektledelse, marketing og salg – når du ser dine produkter bevæge sig igennem kæden.

• Du arbejder direkte sammen med vores kunder og produktchefer verden over, og dit job involvere at sikre forbindelsen mellem den teoretiske og praktiske brug af vores produkter.

• Vi har verdens førende forskningslaboratorier i Schaan (Liechtenstein), Kaufering (Tyskland), Shanghai (Kina) og Irving (Texas, USA) – hvert af dem udstyret med de mest moderne teknologier til at simulere produktbetjening og udføre tests.

Denne type stilling er ikke mulig i Danmark.

Se vores stillinger inden for forskning og udvikling

Softwareingeniør

• Som softwareingeniør vil du hjælpe med at bygge og kode de softwareløsninger, der virkelig skiller os ud fra mængden.

• Du vil også hjælpe vores kunder med at bruge vores software, på en måde som de let kan forstå. Det kan dreje sig om fejlfinding, afholdelse af webinars eller udarbejdelsen af brugsvejledninger.

• Dette er mere end en teknisk rolle: Du får også brug for stærke kommunikative og sociale færdigheder. Det meste af jobbet går ud på at oversætte ren kode til kundevenlig ingeniørsnak.

• Du får direkte adgang til vores kunder såvel som vores produkt- og marketingteams, så du kan forstå deres behov, og hvordan du skal formidle softwaren til dem.

• Du kan forvente at arbejde på nogle virkelig spændende produkter, såsom løsninger der udregner belastninger, bedømmer stresstolerancer og  vurderer placeringen af afstivere.

• Du vil også hjælpe med at udvikle noget af den testsoftware, som vi bruger i vores forskningslaboratorier, nogle gange i samarbejde med eksterne forskningsinstitutter og universiteter.

• Du vil se flere generationer af produkter bliver brugt – fra projekt til projekt, fra update til update – og sørge for, at hver ny fordel bliver forstået og udnyttet effektivt.

• Du har sandsynligvis en uddannelse indenfor softwareudvikling, datalogi, matematik, fysik eller statistik. Men det, vi virkelig gerne vil have, er din iver efter at lære og din evne til at formidle teknisk snak til folk, som er mere vant til at arbejde med skitsebøger eller boremaskiner.

Denne type stilling er ikke mulig i Danmark.

Se vores stillinger inden for softwareudvikling