Account Manager (Fyn)

Fyn
Reference No: WD-0001875

Hvad er det for en stilling?

Som Account Manager får du en hverdag med high-end kvalitetsprodukter, systematic account development og stærke kundeforhold. Du vil få ansvaret for et geografisk distrikt med en veletableret kundeporteføjle på Fyn hvor du får ansvaret for at skabe og udvikle Hiltis kunderelationer med fokus på at strukturere det langsigtede strategiske salg og det daglige salg.

Vi forestiller os, at du er udstyret med en solid forretningsforståelse og du har erfaring med salg. Som en del af din introduktion skal du 3 uger til Manchester hvor vi vil klæde dig på til at drive en selvstændig hverdag som Account Manager i samarbejde med dit team.

Du kan læse mere om vores produkter her: https://www.hilti.dk/#nav/products og blive klogere på hvilke karrieremuligheder Hilti kan tilbyde dig her https://careers.hilti.dk/da-dk.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 30.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

I rollen som Account Manager bliver du ansvarlig for at lægge strategien for din kundeportefølje og drive dit eget distrikt – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål. Du skal skabe og udvikle kunderelationer i distriktet og være kundernes professionelle rådgiver og samarbejdspartner. Du finder frem til de mest rentable løsninger, og afdækker hver enkelt kundes behov – fra helt konkrete maskiner og værktøj til softwareløsninger og ingeniørtimer.

Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder spænder lige fra indkøbere og projektledere til virksomhedsledere. Du vil også skulle lave demonstrationer af fx vores unikke software til klassificering af værktøj, som er et branchens mest innovative produkter.

Hvis du leverer stærke resultater, så giver vi dig alle muligheder for at udvikle dine salgskompetencer og bygge en karriere i en global virksomhed med stærke værdier og rig mulighed for at tilegne erfaring på tværs af funktioner i værdikæden.

Hvad tilbyder vi?

Du får enestående træning i alt fra vores kultur og produkter til salgsteknikker og -modeller. Vi arbejder med en direkte salgsmodel med fokus på professionel rådgivning direkte til kunderne. Som en del af din introduktionsperiode skal du 3 uger til Manchester hvor du vil få al den viden, du behøver for at få succes i jobbet.

Samtidig får du stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og du bliver en del af et kompetent team, hvor du ofte er på telefonen med dine kollegaer. Derudover er du dagligt i kontakt med din regionale salgschef, som løbende giver dig coaching og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Rollen som Account Manager er en unik udviklingsmulighed for dig der søger nye udfordringer og udviklingsmuligheder i en veletableret international salgsorganisation. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater. Giver du alt, hvad du har, belønner vi dig med en udfordrende hverdag samt unikke udviklings- og karrieremuligheder.

Kvalifikationer

  • Det er afgørende at du har en skarp forretningsforståelse og du har erfaring med salg
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig baggrund
  • Det er en fordel du har teknisk erfaring, men ikke et krav
  • Stærke kommunikative og sociale kompetencer
  • Dedikation, dristighed og konkurrenceånd
  • En tørst efter at blive ved med at lære og udfordre dig selv
  • Du tænker positivt og i løsninger
  • Du er flydende i dansk, både skriftlig og mundtlig
  • Det er et krav, at du er bosat på Fyn

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort samt retten til at køre bil. Hilti stiller firmabil til rådighed i rollen.

Ansøgningsfristen er d. 20. september, så ansøg hurtigst muligt ved at trykke ”ansøg nu”. Hvis vi finder din profil interessant, vil du få tilsendt et videointerview. Hvis du går videre i processen fra videointerview, vil der være en personlig samtale. Vi forventer at afholde samtaler d. 25. september. Samtalerne vil foregå i Hilti Store Odense.

Vi forventer du vedhæfter en motiveret ansøgning og CV på dansk.

Læs mere omkring Hiltis råd til jobsamtalen her https://careers.hilti.dk/da-dk/interview-tips-dadk-1

Har du relevante spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Regionschef Peter Doll på +45 2120 1046.

"Hvordan skal jeg kunne sælge værktøj? Jeg har aldrig boret et hul i mit liv! Det var det, jeg tænkte, da jeg først kom til Hilti, men sådan er det faktisk ikke. Det handler om at udvikle sine styrker og blive belønnet for at gøre sit job rigtig godt."

- James, kundeservicemedarbejder

Tilsvarende job hos Hilti

Midt- og Vestsjælland

Som Account Manager driver og udvikler du dit eget distrikt. Det vil sige, at du sætter retningen, analyserer markedet og lægger en kort og langsigtet strategi for din kundeportefølje – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål.

København

I rollen som Account Manager bliver du ansvarlig for at lægge strategien for din kundeportefølje og drive dit eget distrikt – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål.

Administration

Vil du gerne bryde rutinen? I vores stillinger på kontor er du i forreste række, når det kommer til virksomhedsinnovation. Kulturen er dynamisk, tempoet er højt, og du får lov at sidde i førersædet.

Find ud af mere