Bliv Hilti's nye Account Manager i København

København
Reference No: 12996

Hvad er det for en stilling?

I Hilti søger vi hele tiden nye Account Managere i Københavnsområdet, som matcher vores værdisæt – også selvom vi ikke har et distrikt åbent. Søg proaktivt, så vi kan finde en plads til dig, så snart som muligt.

Som Account Manager i Hilti får dit eget distrikt og er med til at koordinere salg-, service-, og marketingaktiviteter overfor dine kunder i distriktet ligesom de udarbejder konkrete salgsmål og salgsbudget for kunden. Du får en rådgivende salgsrolle, der bygger på relationer med byggefagfolk, som ønsker produkter af højeste kvalitet fra et brand, de kender og stoler på. Du kommer på et intensivt træningsseminar af fire ugers varighed i Manchester, og vi stoler derfor på at du kan blive specialist i Hiltis produkter og deres anvendelse.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med over 29.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Vi arbejder kontinuerligt med at udleve vores værdier og udvikle vores stærke kultur. En nøgle i dette arbejde er mangfoldighed, hvor vores medarbejderes baggrund, erfaringer, viden, sprogkompetencer og personligheder beriger vores virksomheden. Hos os er mangfoldighed og en inklusiv kultur noget, vi arbejder hårdt med hver dag.
Læs mere om vores mangfoldighed og inklusion arbejde på linket: https://careers.hilti.dk/da-dk/om-os/diversity-and-inclusion

Hvad involverer stillingen?

Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder spænder lige fra indkøbere og projektledere til virksomhedsledere. Som deres professionelle rådgiver finder du frem til de mest rentable løsninger, som dækker netop deres behov – fra helt konkrete maskiner og værktøj til softwareløsninger og ingeniørtimer. En del af din opgave vil derfor være at lave demonstrationer af fx vores unikke software til klassificering af værktøj, som er et branchens mest innovative produkter.

Som Account Manager, skal du også analyserer markedet og lægge strategien for din kundeportefølje, så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål. Derfor er din forståelse for vores forretning mindst lige så vigtig som erfaring fra branchen eller med salg.

Du vil få alle muligheder for at udvikle din karriere, eftersom din rolle vil udvikle sig i takt med de produkter, vi lancerer. Du vil derfor altid blive udfordret på at lære noget nyt, når vi lancerer nye produkter, services og softwareløsninger.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig en mulighed for at kickstarte din karriere i jobbet som Account Manager, hvor du får en enestående træning i alt fra vores kultur og produkter til salgsteknikker og -modeller. Du vil indgå i et detaljeret 3-måneders introduktionsprogram, hvor du vil få al den viden om Hilti’s forretningsområder, som du behøver for at blive en succes i jobbet. En del af denne træning vil foregå i Manchester hvor Hilti har sit regionale uddannelsescenter.

Samtidig får du stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og du bliver en del af et kompetent team, hvor du ofte er på telefonen med dine kollegaer. Derudover er du dagligt i kontakt med din regionale salgschef, som løbende giver dig coaching og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og evner. Rollen som Account Manager er en unik mulighed for at skabe din egen forretning fra bunden. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater.

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med salg (gerne kørende salgserfaring) eller brancheerfaring
  • Du har en skarp forretningsforståelse og et strategisk mind-set
  • Du har vindermentalitet og gå-på-mod
  • Du har en høj læringsagilitet og du elsker at søge ny viden
  • Du er bosat i eller nær København.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort. Hilti stiller firmabil til rådighed. Du kan vælge mellem en gulplade u. beskatning eller hvidplade bil m. beskatning.

Er du fristet til at søge proaktivt – eller vil du vide mere om Hilti? Så tjek hilti.dk/careers.

Vi inviterer til samtaler løbende, også selvom vi ingen specifikke distrikter har åbne ligenu, så indsend dit CV og en motiveret ansøgning ved at trykke på ”Ansøg nu”

"Hvordan skal jeg kunne sælge værktøj? Jeg har aldrig boret et hul i mit liv! Det var det, jeg tænkte, da jeg først kom til Hilti, men sådan er det faktisk ikke. Det handler om at udvikle sine styrker og blive belønnet for at gøre sit job rigtig godt."

- James, kundeservicemedarbejder

Tilsvarende job hos Hilti

Aalborg

I rollen som Account Manager i Hilti Danmark A/S driver og udvikler du distriktet i Aalborg og omegn. Det betyder, at du sætter retningen, analyserer markedet og lægger strategien for din kundeportefølje – naturligvis så det stemmer overens med Hiltis overordnede strategier, budgetter og mål.

København

Du vil få ansvaret for dit eget geografiske distrikt (Hvidovre-Rødovre), der på trods af sin størrelse huser nogle af vores vigtigste kunder. Dine primære kunder er entreprenører, og du får derfor din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder.

Administration

Vil du gerne bryde rutinen? I vores stillinger på kontor er du i forreste række, når det kommer til virksomhedsinnovation. Kulturen er dynamisk, tempoet er højt, og du får lov at sidde i førersædet.

Find ud af mere