Er du vores nye byggespecialist?

Vestsjælland
Reference No: 10916

Hvad er det for en stilling?

Kan du heller ikke kører forbi en byggeplads uden at stoppe op? Har du en iværksætter gemt i maven og er du aldrig bleg for at sætte nye projekter i søen? Så er du måske den byggespecialist vi søger til stillingen som Account Manager!

Som Account Manager hos Hilti får du den direkte kontakt til Hiltis kunder indenfor kundegruppen murer og entreprenører. Du skal demonstrere, rådgive og vejlede kunderne i produkterne og deres anvendelse. Med et intensivt introduktionsforløb stoler vi på, at du bliver klædt på til at drive dit eget distrikt og du kan skabe resultater.

Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund fra byggebranchen og du er klar til nye udfordringer. Du føler dig komfortabel når du har værktøj i hænderne og du motiveres af at være kundernes professionelle rådgiver og rådgive med din specialistviden.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 28.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Som Account Manager får du ansvaret for dit eget geografiske distrikt (Kalundborg, Slagelse og Holbæk). Du får din daglige gang på byggepladser, kontorer og værksteder, og dine kunder spænder lige fra indkøbere og projektledere til virksomhedsledere.

Du bliver ansvarlig for, at lave demonstrationer af værktøj og finde frem til de mest rentable løsninger, som dækker netop kundens behov – fra helt konkrete maskiner og værktøj til softwareløsninger og ingeniørtimer.

Rollen som Account Manager er en unik mulighed for dig der motiveres af at arbejde i teams, men samtidig trives i en selvstændig hverdag hvor du selv kan tage ansvar for dit eget distrikt.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en unik mulighed for dig der drømmer om at tage din karriere mod nye højder. Du vil indgå i et detaljeret 3-måneders introduktionsprogram, hvor du vil få al den viden om Hilti’s forretningsområder, som du behøver for at blive en succes i jobbet. En del af denne træning vil foregå i Manchester (Old Trafford) hvor Hilti har sit regionale uddannelsescenter.

Du får en fleksibel hverdag hvor du selv er ansvarlig for at planlægge og booke kundemøder. Du bliver en del af et stærkt team der står klar til at hjælpe dig. Derudover er du dagligt i kontakt med din regionale salgschef, som løbende giver dig coaching og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og evner. Rollen som Account Manager er en unik mulighed for at skabe din egen forretning fra bunden. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater.

Kvalifikationer

  • Du har en baggrund fra byggebranchen (gerne uddannet murer, tømrer, bygningskonstruktør)
  • Du har en god forretningsforståelse og stærkt entreprenørskab
  • Stærke kommunikative og sociale kompetencer
  • Du er serviceminded, dedikeret og proaktiv
  • En tørst efter at blive ved med at lære og udfordre dig selv
  • Du tænker positivt og i løsninger
  • Du er bosat omkring Kalundborg, Slagelse eller Holbæk.

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort og du har retten til at køre bil. Hilti stiller firmabil til rådighed i rollen. Du har selv mulighed for at vælge mellem en gulplade eller en hvidplade bil.

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.dk/careers.

Ansøgningsfristener d. 14. Februar 2019. Medsend venligst CV, ansøgning samt relevante dokumenter.

Hvis du har spørgsmål til denne stilling er du velkommen til at kontakte Regionschef Maiken Petersen +45 29 74 58 74

"Hvordan skal jeg kunne sælge værktøj? Jeg har aldrig boret et hul i mit liv! Det var det, jeg tænkte, da jeg først kom til Hilti, men sådan er det faktisk ikke. Det handler om at udvikle sine styrker og blive belønnet for at gøre sit job rigtig godt."

- James, kundeservicemedarbejder

Tilsvarende job hos Hilti

Hvidovre

Stillingen som Backoffice Support Assistant består bl.a. i at supportere Hiltis Account Managers og ON!Track Specialister med at oprette og vedligeholde data på Hiltis On!Track-kunder. Du skal trække statistik, bearbejde data og foretage analyser af udviklingen.

Storkøbenhavn

I et salgsjob hos Hilti vil du lære vores kunder at kende, vores produkter og vores services. Du vil lære at sælge til både selvstændige håndværkere og til indkøbsafdelinger i større virksomheder.

Administration

Vil du gerne bryde rutinen? I vores stillinger på kontor er du i forreste række, når det kommer til virksomhedsinnovation. Kulturen er dynamisk, tempoet er højt, og du får lov at sidde i førersædet.

Find ud af mere