Giv kunderne den bedste oplevelse som Hilti Store Manager

Sydhavn
Reference No: WD-0008771

Hvad er det for en stilling?

Brænder du for kundekontakt og finde den bedste løsning sammen med kunden? Har du lyst til at gå forrest og forbedre kundeoplevelsen i Hilti Store Sydhavn? Som Hilti Store Manager vil du få ansvaret for den daglige gang i vores butik i Sydhavnen samt gå forrest når butiksteamet skal opnå gode resultater. Derudover vil du få praktisk erfaring med Hiltis produkter, få en tæt dialog med vores kunder og blive en del af en arbejdsplads, hvor teamwork er en prioritet.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med over 30.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Vi arbejder kontinuerligt med at udleve vores værdier og udvikle vores stærke kultur. En nøgle i dette arbejde er mangfoldighed, da vores medarbejderes baggrund, erfaringer, viden, sprogkompetencer og personligheder beriger vores virksomhed. Hos os er mangfoldighed og en inklusiv kultur noget, vi arbejder hårdt med hver dag. Læs mere om vores arbejde med diversitet og inklusion her.

Hvad involverer stillingen?

Som Hilti Store Manager får du en rådgivende salgsrolle, der bygger på relationer med byggefagfolk, som ønsker produkter af højeste kvalitet fra et brand, de kender og har tillid til. Når kunderne træder ind i butikken, er det dit ansvar at rådgive om samt præsentere og demonstrere vores produkter og services. Du får rig mulighed for at styrke dine salgsargumenter og for at drive salgsaktiviteter.

Du er med til at drive Hilti Store Sydhavn i tæt samarbejde med din nærmeste kollega. Du samarbejder på tværs af organisationen, og det er derfor vigtigt, at du tænker strategisk og formår at se potentialet i de kunder som besøger butikken, og dele dette med dine kollegaer i marken. Når du ikke betjener kunder, arbejder du med lagerstyring, varemodtagelse og løbende opfølgning på processer samt sørger for, at butikken altid er præsentabel og inspirerende.

Du får enestående træning i alt fra vores kultur og produkter til salgsteknikker og -modeller. Vi arbejder med en direkte salgsmodel med fokus på professionel rådgivning direkte til kunderne. Med et 3-måneders introduktionsprogram og kurser får du al den viden, du behøver for at få succes i jobbet.

SomHilti Store Manager får du mulighed for at sætte præg på vores butik iSydhavnen, og give vores kunder en god oplevelse

Hvad tilbyder vi?

Har du lysten til at gøre en forskel, drivet til at outperforme, evnen til at sætte dig hurtigt ind i nye ting og gå forrest når det gælder, kan vi belønne dig med en spændende hverdag i Hilti Store Sydhavn. Du vil løbende være i kontakt med din Retail Team Leader, som løbende giver dig coaching og feedback, så du kan videreudvikle dine kompetencer.

Arbejdstiden er 37,5 timer mandag til fredag, og du har derfor altid fri i weekenden.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Du brænder for at optimere kundeoplevelsen og har øje for at skabe en inspirerende butik, som kan begejstre kunden for vores innovative produkter og services. Du går forrest og er ikke bange for at tage styringen i butikken, når det gælder planlægning og ambitionen om at nå i mål.

Hos Hilti handler succes om samarbejde og evner, og med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater. Giver du alt, hvad du har, tilbyder vi en udfordrende hverdag samt unikke udviklingsmuligheder.

Kvalifikationer

  • Vi forestiller os, at du er butiksuddannet eller har erfaring fra butik eller med salg.
  • Erfaring fra byggebranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Du har en god forretningsforståelse og en strategisk tilgang til salg
  • Du er motiveret for at lære nye ting og du trives i en virksomhedskultur, hvor alle står sammen om at opnå stærke resultater.
  • Du besidder stærke kommunikationsevner
  • Du er struktureret og kan holde overblik
  • Du kan lide at gå forrest og motiverer dine kollegaer, så I sammen kan nå jeres mål
  • Du taler, læser og skriver både dansk og engelsk

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.com/careers.

Du bedes ansøge denne stillingen ved at trykke på ”Ansøg nu” knappen. Til denne stilling skal du blot sende dit CV samt besvare spørgsmålene i systemet, og du skal derfor ikke sende en ansøgning. Vi holder samtaler løbende.

Hvis du har relevante spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder, Thomas Driberg +45 51149902

Tilsvarende job hos Hilti

Retail

Er du god til mennesker? Hvis du også er en holdspiller med energi, engagement og konkurrencelyst, så er du muligvis den helt rette til at hjælpe med at opbygge vores stærke kundeforhold.

Find ud af mere