Services Specialist (Graduate)

Jylland
Reference No: 7220

Hvad er det for en stilling?

Vi søger en målrettet og ambitiøs Services Specialist til vores Software & Service Team i Jylland der kan være med til at sikre den videre udvikling og implementering af vores professionelle softwareløsninger, Hilti ON!Track, og Tool Park Management. Med udgangspunkt i din bopæl, og med reference til vores Software- & Services Manager, får du ansvaret for proaktivt at opbygge et tæt samarbejde med Hiltis Salgskonsulenter og kunder. Dette ansvar vil du blive overdraget efter en grundig introduktion til Hilti og vores kundefokuserede forretningsmodel.

Vi forestiller os, at du har afsluttet en længere videregående uddannelse indenfor økonomi, marketing, international business eller lignende. Du starter din karriere i rollen som Services Specialist, og når du har bevist at du kan skabe resultater i rollen kan du rykke videre mod dit næste skridt som eksempelvis Product Manager, Area Sales Manager eller en helt tredje mulighed. Hvis du har ambitionerne om at skabe en international karriere har du mulighed for at rykke til udlandet og arbejde for Hilti.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 28.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Stillingen som Services Specialist består i at supportere, koordinere og planlægge salgsprocessen, hvilket er afgørende for en succesfuld implementering hos vores kunder. Jobbet indebærer et stort personligt ansvar med frihed til at planlægge egen arbejdsdag. Størstedelen af dine arbejdsdage bruges ude hos kunderne, hvor udarbejdelse af professionelle kundeanalyser og implementeringer vil være blandt dine vigtigste opgaver. Dit geografiske arbejdsområde dækker som udgangspunkt Sjælland eller Jylland, alt efter hvor du er bosat i Danmark.

Du bliver en del af et stærkt team der er i konstant udvikling og vækst. Teamet består af 10 dygtige og ambitiøse medarbejdere der er fordelt over hele Danmark. Du bliver en del af en kultur hvor der er fokus på din personlige og faglige udvikling. Hvis du brænder for en fremtidig karriere inden for salgs- og marketing, kan denne unikke mulighed være indgangsvinklen til en fremtidig karriere som Product Manager, Account Manager eller Area Sales Manger.

Hvad tilbyder vi?

Vi giver dig alt, hvad du skal bruge for at få succes i jobbet, herunder løbende oplæring og masser af ansvar i takt med at du vokser i rollen. Som en del af at arbejde hos Hilti har vi stort fokus på både din personlige og faglige udvikling, og du får spændende muligheder for at flytte rundt inden for virksomheden. Du får stor frihed til selv at påvirke og planlægge din hverdag, og samtidig bliver du en del af et kompetent team, hvor du ofte er i dialog med dine kollegaer. Derudover er du jævnligt i kontakt med din leder, som giver dig faglig sparring og feedback.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og kompetencer. Vores Software- & Services Team består af en kvalificeret blanding af mennesker, hvilket, vi tror på, skaber et livligere, mere innovativt og mere produktivt team. Med vores uddannelse og støtte i ryggen har vi tillid til, at du vil gøre en indsats og kan levere fantastiske resultater. Du vil opleve en utrolig varieret hverdag med masser af faglige og forretningsmæssige udfordringer.

Kvalifikationer

  • Har en relevant længere videregående uddannelse inden for f.eks. økonomi, marketing eller lignende
  • Har erfaring i opbygning af kunderelationer, salg og marketing
  • Er bruger af Microsoft Office på et højt niveau og har flair for IT
  • Er målrettet og har ambitioner for din personlige udvikling og fremtidige karriere
  • Er vant til at arbejde med hurtige deadlines og formår at holde mange bolde i luften på samme tid
  • Evner at kommunikere velformuleret og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Er analytisk stærk, en dygtig problemløser og kan se muligheder
  • Arbejder struktureret og besidder en god generel forretningsforståelse
  • Du er bosat i Jylland (gerne omkring Århus)
  • Du er geografisk mobil – både nationalt og internationalt

Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort. Hilti stiller firmabil til rådighed i rollen. Du vil blive kompenseret for hjemmekontor i din løn.

Din hverdag foregår i bil, hvor du køre ud hjemmefra og besøger Hiltis loyale kunder. Hvis du eksempelvis er bosat i Århus vil du blive ansvarlig for kunder der er placeret i Jylland.

Er du fristet til at søge – eller vil du vide mere? Så tjek hilti.com/careers

Du kan ansøge stillingen ved at trykke ”ansøg nu” og indsende en motiveret ansøgning samt CV.

Mere information om Hiltis servicekoncepter findes på www.hilti.dk

"Der er en virkelig venskabelig ånd, og du kan banke på døren ind til enhver leder på et hvilket som helst tidspunkt. Desuden vil din egen leder arbejde virkelig hårdt på at hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer, både professionelt og personligt."

- Amer, projektleder

Tilsvarende job hos Hilti

Marketing

Vil du gerne bryde rutinen? I vores stillinger på kontor er du i forreste række, når det kommer til virksomhedsinnovation. Kulturen er dynamisk, tempoet er højt, og du får lov at sidde i førersædet.

Find out about our office based roles