Teknisk Rådgiver

Hvidovre
Reference No: 10994

Hvad er det for en stilling?

I en afvekslende hverdag vil du fungere som teknisk rådgiver for byggebranchen i Danmark. Du vil være en del af Teknisk Afdeling, der er en af Hiltis vigtige kontaktflader mod entreprenører og rådgivende ingeniørfirmaer. Du skal primært, via telefon og mail, rådgive disse omkring tekniske løsninger til byggeriet.

Du bliver en del af vores ingeniørteam som består pt. af ti ingeniører, hvoraf to er placeret i Teknisk afdeling – den ene af disse har fået nye udfordringer internt i Hilti hvorfor vi søger en erstatning.

Hvem er Hilti?

Vi leverer produkter, teknologier, software og services til den globale byggesektor. I løbet af de sidste 75 år har vi opbygget et internationalt renommé baseret på stolte traditioner, nyskabende produkter og ekstraordinær service. Med mere end 28.000 ansatte i mere end 120 lande er der masser af muligheder for, at du kan udvikle dig og opbygge din karriere både nationalt og internationalt.

Hvad involverer stillingen?

Dine arbejdsopgaver vil være teknisk rådgivning af byggebranchen primært via telefon og mails. Rådgivningen spænder fra hurtig hjælp over telefonen til mere udfordrende beregninger, eksempelvis i Hiltis egen software Profis, lejlighedsvis oversættelse af teknisk materiale samt vidensopsamling omkring kunderne i vores CRM system.

Ud over ekstern support vil du også arbejde med teknisk afklaring i samarbejde med vores Account Managers og Ingeniører. Du kan derfor forvente en bred og spændende kontaktflade med stor variation i arbejdsopgaverne.

Vi arbejder tæt sammen med den tekniske afdeling i England, hvorfor det er vigtigt du kan kommunikere med andre nationaliteter på tværs af landegrænser.

Rollen som Teknisk Rådgiver i Hilti er den perfekte indgangsvinkel til en karriere hos Hilti. På sigt vil du have mulighed for at rykke videre i andre roller, eks. Field Engineer, Product Manager eller Account Manager.

Hvad tilbyder vi?

I Hilti får du muligheden for at arbejde i en virksomhed i vækst, hvor der er stort fokus på medarbejderne. Du vil få en rigtig god oplæring i Hilti og i stillingens arbejdsopgaver og kan forvente en udfordrende og afvekslende hverdag i en international virksomhed, hvor kvalitet og teknisk kompetence er i højsæde. Du vil få lagt en udførlig introduktionsplan som bl.a. involverer produkt- og salgstræning i vores træningscenter i Manchester.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti handler succes om samarbejde og evner. Vi er en salgsorganisation, hvor stemningen er høj og hvor vi har kunden i fokus. Vi ønsker at vores medarbejdere i det daglige føler de både får faglig og personlig udvikling.

Kvalifikationer

  • Du er uddannet civil- eller diplomingeniør (inden for byggeri), eller bygningskonstruktør, og har gerne erfaring fra byggebranchen f.eks. fra byggepladser, hos entreprenør eller rådgivende ingeniørfirmaer.
  • Det er et krav, at du har et godt kendskab til statik og bærende konstruktioner, og har et vist kendskab til normer og standarder inden for konstruktionsområdet.
  • Det vil yderligere være en fordel med et vist kendskab til eller erfaring med EL- og/eller VVS-installationer
  • Du er udadvendt og trives i såvel den interne som eksterne kontakt. Samtidig evner du at levere et godt svar til kunden
  • Du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Vi rekrutterer løbendende, så send en motiveret ansøgning samt et CV hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maziar Pourshams, +45 21328328

"Jeg elsker det faktum, at mit arbejde ikke bare er teknisk. Det involverer også planlægning og kontakt med andre mennesker. Kulturen er fantastisk. Ja, den er udfordrende, men den er også venskabelig og imødekommende. Det handler alt sammen om samarbejde, og dine idéer bliver virkelig taget op til efterretning."

- Andreas, chef for virksomhedsforskning & -teknolog

Tilsvarende job hos Hilti

Ingeniør

Har du talent for teknologi? I vores forskellige ingeniørroller kan du komme til at rådgive på byggepladser, bygge ny software eller udvikle patenterede produkter i vores innovative forskningscentre.

Find ud af mere