At arbejde i Hilti

Folk, som bliver en del af Hilti, har et særligt mindset til fælles. De er ambitiøse og engagerede, og de er fantastisk gode til at yde deres bedste for vores kunder. Til gengæld får de en enormt varieret og dynamisk karriere. Mange af vores medarbejdere har været hos os i 20 eller 30 år – det siger noget om, hvor meget vi værdsætter og belønner det, de bidrager med.

 

Det, der gør Hilti til sådan et unikt sted at arbejde, er vores kultur. Den er baseret på en kombination af personlig ydelse, teamwork og støtte. Vi er udfordrende, men omsorgsfulde; dristige, men tillidsfulde.

Vis os, hvad du dur til, og vi vil tilbyde dig muligheder for at flytte rundt inden for virksomheden – for at arbejde udenlands,  opleve forskellige jobfunktioner og tackle forskellige markeder. Det er en supergod måde at finde det rigtige match til dine ambitioner og opnå den spændende karriere, du ønsker dig.

Ikke bange for at være anderledes

Vores virksomheds succes er drevet af vores evne til at skille os ud. Vores innovationer gør vores kunder i stand til at bygge hurtigere, sikrere og mere innovativt.

Vi går ikke den slagne vej. Vi forventer, at du udfordrer den måde, tingene bliver gjort på, kommer med nye idéer og afviger fra normen. Det er derfor, du vil have jævnlig adgang til ledelsen, som gerne vil lytte til dit input.

 

Vores arbejdsplads er et sted for ekstraordinære personligheder. Et sted, hvor du skal have passionen og energien til konstant at forbedre ting. Engagementet til altid at gøre arbejdet færdigt. Selvtilliden til at tage chancer for at opnå større og bedre resultater.

Men du skal ikke klare det alene, langt fra. Du vil altid arbejde – med folk fra forskellige baggrunde, som er inspirerede til at gøre en forskel for vores kunders virksomheder hver eneste dag.

Vi belønner dig for dine resultater

Du har ambitioner om succes, og det er også i vores interesse. Vi vil investere i din udvikling og give din karriere vores opmærksomhed. Dette inkluderer jævnlig personlig coaching. Det tager en del tid, men vi tror på, at det er essentielt. Det er sådan, vi anerkender dine resultater og hjælper dig med at blive ved med at præstere – for vores, for dine kunders og for din egen ambitions skyld.

Imponer os med dine evner, og vi vil give dig ledermuligheder, så snart du er klar. Det siger en hel del, at 80 % af vores lederstillinger udfyldes af interne kandidater.

 

Vi har også en meget grundig medarbejderudviklingsproces, der er forskellig fra alle andre, vi kender til i industrien. Hvert år gennemgår vi alle i virksomheden og sikrer overensstemmelsen mellem arbejdsopgaver og  præstation. Det betyder, at vi kan sætte talent sammen med muligheder – udvikle vores folk i deres nuværende stillinger eller udfordre dem til at arbejde på nye måder eller nye steder. Det er sådan, vi får det hele til at passe sammen og gør vores teams endnu bedre både personligt og professionelt.

Der findes for eksempel ingen anden virksomhed, hvor du kan rykke fra salgsafdelingen til HR eller fra ingeniør-afdelingen i Tyskland til økonomi i Dubai, sådan som du kan hos Hilti. Uanset hvilken karrierevej, du ønsker dig, kan du med engagement og resultater rent faktisk få det til at ske.

Det handler om succes, støtte, belønning og at have det sjovt

Vores  arbejdsplads er også samlingssted for positivitet. Som grundlæggeren af vores virksomhed siger:

"Jeg ser det som mit job at skabe et arbejdsmiljø, hvor hver eneste medarbejder udvikler viljen til at engagere sig og få succes, mens de stadig har det sjovt med deres arbejde. Efter min mening er dette ledelsens vigtigste opgave og entreprenørens etiske ansvar."

Martin Hilti, grundlægger

Vi tror på, at virksomhedens vækst og personlig vækst går hånd i hånd: Det ene driver det andet. Så vi giver vores medarbejdere en høj grad af personligt ansvar, hvor de skal tænke med deres iværksætterånd, træffe fornuftige beslutninger, stå til regnskab, og hvor de får friheden til at træffe beslutninger. De føler sig værdsatte, betroede og handlekraftige og giver alt, hvad de har, for at opnå deres mål, velvidende at vi støtter dem hele vejen.

Vi giver igen og involverer os

Uanset hvor i verden vi opererer, ser vi os selv som en partner. Vi er tro mod vores filosofi om at bygge en bedre fremtid og forsøger at lave mærkbare, bæredygtige forbedringer for de lokale leve- og arbejdsomstændigheder ved at hjælpe folk med at hjælpe sig selv.

Denne tankegang har rod i det personlige engagement, der blev udvist af vores grundlægger Martin Hilti. For ham var socialt ansvar ikke en pligt eller en byrde; det var det naturlige at gøre.